Focus på en sundere og bedre kropsholdning i undervisnings miljøer

Reijo Koskelo, Osmo Hänninen, Risto Pohjolainen
Kuopio University, Institut for Fysiologi, 1.1.1999–30.11.2001

Meninger om funktionen af sadelstolen og hæve-/sænkebordet fra gymnasieelever

Formål 

Formålet med undersøgelsen var at afgøre, om der er forskelle på belastningen af det muskulære system ved brug af enten en sadelstol sammen med et justérbart bord eller en konventionel stol med et konventionelt bord som arbejdsstation for gymnasieelever. Føler eleverne, at de har fordel af den justérbare arbejdsstation? Hjælper de justerbare stole og borde med at rette elevernes forkerte arbejdsstillinger og er de til gavn for de studerende, skolearbejdet og skolen?

Materiale

Undersøgelsen blev gennemført på 2 finske gymnasier i hhv. Rautalampi og Suonenjoki. Forsøgspersonerne omfattede 16 piger og 14 drenge på ca. 18 år. De studerende i Rautalampi brugte sadelstole og nye justérbare borde. De studerende i Suonenjoki brugte konventionelle stole og borde.

Der blev sammenlignet mellem

  • en almindelig, konventionel skolestol uden mulighed for justering
  • et almindeligt, konventionelt skolebord uden mulighed for justering
  • en sadelstol med hjul (Salli-sadelstol) og højdejustering
  • et justerbart bord (Martela) med højde- og hældningsjustering i svarende til personens højde

Målinger

Myoelektrisk aktivitet blev målt som et gennemsnit af elektromyografiske målinger (EMG). Muskelspændingerne i forsøgspersonernes nederste del af trapezius og L1- og L2-erektorerne i ryggen blev målt vha. bipolære engangs-overfladeelektroder. Et digitalkamera blev anvendt til måling af kyfose, lordose og skoliose. De studerende udfyldte også et spørgeskema om deres helbred.

Resultater

Lidelser: I løbet af de sidste 2 måneder før undersøgelsen havde 23 ud af 30 elever lidt af smerter i nakke- og skulderområdet, og 19 ud af 30 klagede over hovedpine. Der var hverken forskelle mellem kønnene eller skolerne. Under opfølgningen var problemerne i nakke- og skulderområdet reduceret betydeligt hos Rautalampi-eleverne. I Suonenjoki var problemerne reduceret i mindre omfang. Det subjektive skøn af hovedpine og lændesmerter blev reduceret blandt Rautalampi-eleverne gennem den 24 måneder lange opfølgning, men dette var ikke statistisk signifikant. Blandt Suonenjoki-eleverne blev hovedpine og lændesmerter ikke reduceret.

EMG: Muskelspændingerne i Rautalampi-elevernes trapezius og L1-2-muskler var reduceret med statistisk signifikans (p<0,01). I Suonenjoki forblev spændingerne i de studerendes trapezius og erektorer næsten den samme men spændingen i L1-2-musklerne steg signifikant (p> 0,01) i løbet af opfølgningsperioden.

Kyfose og lordose: Gennemsnittet af Rautalampi-elevernes kyfose i thorakal-søjlen når de stod ret, var 44,2 grader ved den første måling. Efter den 24 måneder lange opfølgningsperiode var det statistisk signifikant mindre med 30,13 grader (p-værdi 0,000). Gennemsnittet af Suonenjoki-elevernes kyfose i brysthvirvelsøjlen var 41,13 grader i den første måling og efter 24 måneders-perioden var den mindre, 37,92 grader. Rautalampi-elevernes lordose i lændesøjlen var først 37,47 grader og til slut 25,73 grader, hvilket er statistisk signifikant. I Suonenjoki var de studerendes lordose først 37,13 grader og den blev reduceret betydeligt til 32,52 grader (p-værdi 0,024).

Skoliose: Ved de indledende målinger var skoliosen hos Rautalampi-eleverne 92,12 grader og efter den 24 måneder lange opfølgningsperiode var den signifikant mindre med 90,22 grader (p-værdi 0,000). Resultatet viser statistisk meget signifikante ændringer til det bedre. På den anden side var skoliosen hos Suonenjoki-eleverne 90,30 grader ved de indledende målinger og 90,57 grader ved de endelige målinger. Der var ingen signifikante ændringer. Skoliose opstod oftere på thorakalsøjlen end noget andet sted på rygsøjlen.

De studerende på Rautalampi gymnasiet som brugte tilpassede møbler fik bedre karakterer i sprog og matematik end Suonenjoki studerende, som ses i den næste tabel.

Interventionsgruppe  (n=15) Interventionsgruppe  (n=15)
Folkeskole Gymnasiet P Folkeskole Gymnasiet P
Sprog 8,8 8,2 0,001 8,0 6,6 <0,001
Matematik 8,8 8,1 0,155 8,4 6,9 <0,001
Videnskap i alt 8,8 8,2 <0,001 8,3 7,2 <0,001

(Koskelo, Vuorikari, Hänninen 2007. Siddende og stående positurer bliver korrigeret af justerbare møbler med sænket muskelspænding hos gymnasieelever. Kuopio’s Universitet, Finland)

I tabellen vises karakterer fra både interventions- (n=15) og kontrolgruppen (n=15) af gymnasieelever, der viser ændringen i gennemsnittet mellem de forskellige skoler og grupper i sprog, matematik og karakterer i videnskabsemner med statistiske signifikans (P-værdien). De bedre karakterer i interventionsgruppen kan muligvis være forbundet med de mere komfortable skolemøbler og de reducerede problemer omkring nakke og skuldre.

Konklusion

Under den 24 måneder lange opfølgning er der sket en forbedring i de posturale anomalier og i kropsholdningen hos Rautalampi-eleverne. Muskelspændinger blev reduceret hos eleverne ved hjælp af højdejusterbare sadelstole samt højde- og hældningsjusterbare borde sammenlignet med eleverne, der brugte konventionelle møbler. De fik også bedre karakterer end kontrolgruppen.

Arbejdsstationens indstillingsmuligheder forbedrer ergonomien ved skolearbejdet væsentligt. Forskningsresultaterne er af stor betydning for udviklingen af ergonomisk designede arbejdsstationer til elever, som giver eleverne mulighed for at arbejde uden rygproblemer eller problemer i nakke- og skulderområdet.