Reijo Koskelo, FT, forsker, Kuopio University, 2010, RESUME
Indledning
Klager relateret til kroppens støtte- og bevægeapparat er en af de vigtigste årsager til arbejdssygdomme. Nakke- og rygsmerter er især steget til et bemærkelsesværdigt stadie og forhindrer de syge i at arbejde. I fremtiden bør der rettes mere fokus mod effekten af ergonomiske sæder med henblik på den generelle sundhed hos individer. Traditionelle sæder resulterer i store mængder tryk på lårene, balderne og kønsdelene, hvilket svækker cirkulationen i det bløde væv og i benene. Tryk, der hovedsageligt lægges på underlivet, klemmer også de indre pudendusarterier, der tager sig af blodforsyningen til det erektile væv, både hvad angår almindelig blodgennemstrømning og erektioner. For mandlige cykelryttere svækkes blodcirkulationen, fordi sadlen trykker på pudendusarterierne, og langvarigt tryk på arterierne forårsager en fortykkelse af arterievæggen og efterfølgende erektionslidelser (V Huang, R Munarriz & I Goldstein, 2005). Målet med denne undersøgelse var at undersøge de forskellige mængder tryk, der forårsages af 8 forskellige stole samt fordelingen af dette tryk mellem lår, balder og kønsdele.
Metoder
9 frivillige deltog i undersøgelsen (5 kvinder og 4 mænd). Forsøgspersonernes gennemsnitlige alder var 32 år, og aldersgruppen var 21-55 år. Før nogen trykmålinger fandt sted blev knæ- og hoftevinkler for hver forsøgsperson fastsat sådan, at de forblev i en vinkel på 135 grader for hver af de forskellige sadelstole. Undersøgelser har vist, at en vinkel på 135 grader er den mest velegnede, når der tages hensyn til behovet for at opretholde en sund ryg (W. Bashir 2006). På den traditionelle kontorstol blev vinklen sat til 90 eller 110 grader, hvilket gjorde det muligt for deres fødder at blive placeret på gulvet. Siddevinklen for alle forsøgspersonerne blev fastsat på 3 måder (se billedet).
Hver forsøgspersons øjne var dækket, så de ikke var i stand til at se, hvilken stol de sad på på noget tidspunkt. De kunne heller ikke på forhånd se de forskellige stole, der blev brugt til undersøgelsen.
Stolemodellerne der anvendtes til undersøgelsen, var som følger:
A) Triton Activ kontorstol med ryglæn (Martela Oy, Finland)
B) HÅG Capisco sadelstol med ryglæn (HÅG/RH/RBM Group, Norge)
C) Bambach Saddle Seat-sadelstol (Bambach Saddle Seat™, Australien)
D)BackApp sadellignende stol (Back App Europe AB, Norge)
E) Salli Classic-sadelstol (Easydoing Oy, Finland)
F) Ponychair®-sadelstol (MJ Paasikivi Oy, Finland)
G) Salli Twin-sadelstol (Easydoing Oy, Finland)
H) Perfect Saddle-sadelstol (Support Design AB, Sverige)
Mængderne af siddetryk blev målt med Tekscan-trykmåtten (Tekscan Advanced ClinSeat DB, v.5.64C, Tekscan Inc, Boston MA, USA) i 20 sekunder.
Resultater
Ved målingen af mængderne af siddetryk blev det mindste trykområde observeret, når personen sad på stol G (Salli Twin). Det gjaldt for alle forsøgspersonerne. På stol A (Triton Activ) blev lår og balder udsat for de største mængder tryk. Ved at sammenligne områderne, som blev udsat for tryk, konstaterede man, at trykket ved stolene E (Salli Classic) og G (Salli Twin) var klart og næsten fuldstændigt rettet mod området ved iskias (sædeknoglerne). Ved de øvrige stolemodeller i undersøgelsen var siddetrykket fordelt over en større del af forsøgspersonens siddeområder og på deres lårmuskler. Siddetrykket var også særligt bemærkelsesværdigt omkring underlivet, og stol D (Back App) havde mest af det.
For alle forsøgspersonerne var trykmængderne omkring kønsdelene på sadelstolen Salli Twin med opdelt sæde de laveste i forhold til de andre stolemodeller.
Tabel 1 viser området med det største tryk for hver forsøgsperson på hver stol. Presområderne blev inddelt i 5: lårmusklen(R), musculus gluteus (P), sædeknoglerne (I), mellemgulvet (L) og underlivet (G). Område I er det mest fordelagtige, hvad angår blodcirkulation, stofskifte og nerveender.
Forsøgsperson | Triton Active | HÅG Capisco | Bambach Saddle Seat | BackApp | Salli Classic | Ponychair | Salli Twin | Perfect Saddle |
1 | R, P | L | G | I | ||||
2 | R, P | G | I | L | ||||
3 | R, P | P | L, G | I | ||||
4 | R, P | G | I | L | ||||
5 | R | P | G | L | I | |||
6 | R | P | G | I | L | |||
7 | R | P | G | L | I | |||
8 | R | G | L | P | I | |||
9 | R, P | L, G | I |
Konklusioner
Siddetrykket forårsaget af forskellige stole er – sammen med stolenes ergonomi og anvendelighed – noget, der endnu ikke har været forsket meget i. I betragtning af de forbedringer, der er sket inden for siddeergonomi og siddesundhed, er det yderst vigtigt, at der fortsat forskes i, hvilken virkning det at sidde ned langvarigt har på den enkeltes sundhed og følelse af at kunne arbejde.
Af stolene, der indgik i undersøgelsen, fordelte split-sædet og den højde-/hældningsjusterbare Salli Twin siddetrykket over det mindste område på kroppen. Trykket er ikke rettet mod linea pectinea femoris eller kønsorganerne, så blodomløbet i vævet og stofskiftet i de relevante områder forbliver aktive. Siddestillingen er naturligt lige og benene bliver ikke følelsesløse. Selv ikke når man har siddet ned i længere tid.