Vinklen på 90 grader mellem lår og krop er dårlig for ryggen
Den traditionelle siddestilling belaster lænden for meget. Vinklen på 90 grader mellem lår og krop forårsager smerter og andre symptomer. Den mindst belastende stilling for ryggen er med en 135-graders vinkel mellem lår og krop.
Dette blev afgjort i et canadisk-skotsk forskningsprojekt fra 2006, hvor belastningen på rygsøjlen i forskellige siddestillinger blev undersøgt. Undersøgelsen modtog international interesse, og dens resultater afviger markant fra det traditionelle begreb om den gode siddestilling. Undersøgelsen blev gennemført på Woodend Hospital, Aberdeen, Skotland og den blev foretaget af Waseem Amir Bashir, MBChB fra University of Alberta Hospital, Canada.
Magnetisk Resonanstomografi (MR) i siddestilling
Undersøgelsen blev udført med 20 forsøgspersoner, som alle havde en sund og symptomfri ryg. Man anvendte en ny form for maskine til MR, hvor personen kan bevæge sig, sidde eller stå i løbet af fotograferingen. Forsøgspersonernes rygsøjler blev fotograferet i siddende stilling. Denne metode adskiller sig væsentligt fra den almindelige MR-metode, hvor personen ligger stille i røret. Men den traditionelle liggestilling er ikke den bedste måde at undersøge rygsmerter på, for disse smerter opstår kun i bestemte stillinger eller også kan bevægelserne ikke identificeres.
Forsøgspersonerne fik taget deres MR-billeder i 3 forskellige siddestillinger:
- i en sammenbøjet stilling med overkroppen lænet fremad, som når man læner sig ind over et bord eller spiller videospil
- i opretstående stilling med en 90 graders vinkel i bækkenet
- i en afslappet stilling med overkroppen lænet tilbage i en 135 graders vinkel
Forskerne målte vinklerne i rygsøjlen, højden af diskene og deres bevægelser i alle de forskellige stillinger.
Mindst stress på diskene
Diskene bevæger sig, når vægten, der hviler på ryggen, tvinger dem til at bule ud fra deres pladser. Forskningen viste, at diskene bevægede sig tydeligst, når forsøgspersonerne sad i vinklen på 90 grader. I 135 graders vinklen bevægede diskene sig mindst. I denne stilling var belastningen af og trykket på diskene og de omgivende muskler mindst.
I den sammenbøjede stilling blev diskene trykket mest sammen. Den største del af belastningen lå på de 2 laveste ryghvirvler. Den sammenbøjede stilling blev noteret for at belaste ryggen endnu mere end den oprejste stilling.
Forskerne nåede til konklusionen, at den bedste siddestilling er den, hvor ryggen er tilbagelænet og vinklen mellem lår og krop er 135 grader. I denne vinkel er der den mindste mængde skadeligt tryk på diskene.
– At sidde i en anatomisk korrekt stilling er vigtigt, for med tiden kan trykket på rygsøjlen og dens ligamenter resultere i smerter, skævvridning af rygsøjlen og kroniske sygdomme, siger lederen af undersøgelsen, Waseem Amir Bashir.
– Det er en god idé at udvide vinklen mellem lår og overkrop, når man sidder. Det forbedrer rygsøjlens holdning og gør den mere S-formet, hvilket er den naturlige rygsøjleform, når man står op, siger Levent Caglar fra britisk BackCare Organisation.
Millioner tabes på grund af rygproblemer
Rygsmerter er et universelt problem. I USA lider 8 ud af 10 mennesker af rygsmerter på et eller andet tidspunkt i deres liv. Ifølge National Institute of Health er rygsmerter den næststørste årsag til at gå til en læge umiddelbart efter influenzasymptomer. Det anslås, at 93 millioner arbejdsdage går tabt i USA hvert år på grund af rygsmerter – det er 11 billioner (11.000.000.000.000) dollars årligt.
British Chiropractic Association anslår, at 32 % af den britiske befolkning sidder ned i mere end 10 timer hver dag. Halvdelen af dem forlader ikke engang deres skriveborde til frokost. 2/3 af dem sidder fortsat ned derhjemme efter arbejdsdagen.
– En 1/3 lider af smerter i lænden. At sidde i længere tid forårsager smerte, fordi vores krop ikke er bygget til at være stillesiddende, ifølge Rishi Loatey fra British Chiropractic Association.
Kilder, blandt andre:
Technesworld: Sitting Up Straight Hurts Your Back
BBC: Sitting Straight ‘bad for backs’