Nu har jeg haft mulighed for at bruge en Salli-sadelstol i mere end 5 måneder. Mine erfaringer har været meget positive. Faktisk har jeg ikke fundet noget negativt. Jeg har brugt Salli MultiAdjuster, der har det breddejusterbare sæde.
Jeg har været optiker i mere end 20 år nu og jeg har siddet på mange slags stole. Nogle har haft ryglæn og endda armlæn. Sæderne og ryglænene har som regel været justérbare til en vis grad. En optikers daglige arbejde omfatter øjenundersøgelser og tilpasning af kontaktlinser. Det betyder, at jeg sidder foran et bord eller bag et mikroskop, når jeg arbejder. Jeg sidder ikke ned uafbrudt men på daglig basis sidder jeg ned i 20-30 minutter af gangen ca. 8-14 gange om dagen. Når jeg foretager en øjenundersøgelse, kan jeg ikke sidde stille, da jeg er nødt til at kunne flytte mig rundt foran patienten. Problemer med lænden, smerter, træthed, følelsesløshed og problemer med kredsløbet i benene har generet mig tidligere.
Nu ved jeg, hvor let og ubesværet det er at sidde på en ordentlig stol. Efter at have brugt min Salli-stol har jeg ikke haft nogle rygproblemer eller følelsesløshed i benene. Stolen bevæger sig let rundt men er alligevel meget robust at sidde på. Stolen er ikke ustabil eller vakkelvorn. Jeg får ikke den følelsesløse, prikkende fornemmelse i mine ben længere og siddestillingen er afslappet.
Jeg har ret korte ben men Salli-stolen kan justeres lavt nok. Det er godt at sidde på en Salli. Min holdning forbliver god og det er nemt at bevæge mig rundt. Det er den bedste arbejdsstol, jeg nogensinde har siddet på.
Marjo Jormanainen
Joensuu, Finland