FAQ

Hvorfor skal jeg sidde på en sadelstol og ikke på en traditionel kontorstol?

Når man sidder på en sadelstol, har rygsøjlen næsten den samme holdning, som når man står op: der er et lille svaj i lænden og ryghvirvlerne trykker ikke på diskene. Denne holdning er naturlig og derfor nem at opretholde.

At sidde på en sadelstol reducerer spændinger i ryggen og smerter i iskium, øger blodomløbet, gør vejrtrækningen dybere, holder hofteleddet i den optimale vinkel på 135⁰ og gør det nemt at flytte sig rundt på stolen.

Det 2-delte sæde trykker ikke på underlivet, hvilket gavner dets sundhed. Flere oplysninger om fordele ved Salli.

Hvorfor er der intet ryglæn på Salli Sadelstolen? Bliver man ikke træt i ryggen?

Når du sidder højt nok og holder dine fødder på siderne, ender du i en position, hvor du ikke har brug for støtte til ryggen. Bækkenet er i en opret position, hvilket gør det lige så let at holde ryggen oprejst som når vi står eller går; vi har heller ikke brug for ryglæn, når vi står.

På en stol med ryglæn danner lårene og overkroppen en skarp vinkel på 90⁰, hvilket får bækkenet til at vippe bagud. Ryggen bliver krum, holdningen gør ryggen træt og dette får os til at læne os hen over bordet og krumme ryggen endnu mere.

Er det muligt at sidde på en Salli Sadelstol hele dagen?

Ja, på en to-delt Salli er det muligt. På grund af hullet trykker stolen ikke på kønsområdet, og derfor er der ikke behov for at vippe bækkenet tilbage væk fra trykket. At vippe bækkenet tilbage får ryggen til at blive rund, hvilket er meget skadeligt for diskene og den generelle sundhed i lænden.

Det er dog ikke anbefalelsesværdigt at sidde hele dagen. Hvis det er muligt, varier mellem at sidde og stå, eller gå rundt mens du taler i telefon.

Er nogle Salli Sadelstol modeller kun til mænd eller kun til kvinder?

Nej, alle Salli Sadler er velegnede til alle køn. Den eneste undtagelse er, at vi slet ikke anbefaler de enkeltdelede Solo-modeller til mænd, og kun til kvinder til delvis brug, for at undgå det ubehagelige og usunde tryk på bækkenbunden og kønsområdet.

Hvorfor er det svært at sidde på en Salli Sadelstol i begyndelsen?

Siddestillingen er meget forskellig fra stillingen på en traditionel stol. I stedet for at være passive, arbejder muskler og organer aktivt. Man kan have ømme muskler og væv efter at være begyndt på en ny sportsgren. Det samme sker, når man begynder at sidde på den nye måde. Sædeknoglerne bærer vægten af overkroppen, og det kan gøre balderne ømme.

Nogle mennesker vænner sig til den nye siddeposition på dage; for andre kan det tage uger. Giv din krop tid til at tilpasse sig.

Hvorfor føles stolen hård?

Stolen kan føles hård, hvis du sidder for langt foran. Dine balder børe være lige på kanten af stolen. Så kan du vippe bækkenet fremad, hvilket forbedrer din stilling.

Også, vis stolen føles hård omkring sædeknoglerne kan den være for høj til dig. Så hviler hele overkroppens vægt på sædeknoglerne. Det er bedst at sidde med fødderne solidt plantet på jorden for så bærer fødderne en del af vægten.

Hvis du arbejder foran et bord i lange perioder, bør bordet have en fordybning. Det gør det muligt at holde armene tæt på kroppen, og en del af vægten af overkroppen hviler på albuerne.

Hvordan skal jeg sidde på en Salli Sadelstol?

At sidde i en korrekt position bliver automatisk, så længe du husker disse tre ting:

  1. Sid højt nok. Der bør være omkring en 135 graders vinkel i hofter og knæ. Den brede vinkel gør det muligt at vippe bækkenet fremad og opretholde den naturlige kurve i lænden. Hvis du sidder for lavt, er det let at holde fødderne foran, hvilket ofte resulterer i en krum ryg.Illustration, woman showing how high you should sit on saddle chair
  2. Sid tilbage nok, ved bagsiden af ​​stolen. Hvis du sidder for langt fremme, er dine siddeben ikke på det blødeste sted på sædet, og stolen kan føles hård.
  3. Hold dine fødder på siden. Positionen skal være den samme som når du står: Når du ses fra siden, er skulder, bækken og hæl på samme linje. Hvis fødderne er foran, bliver ryggen ofte krummet i en forkert position.

Læs mere om den rigtige sidde- og arbejdsstilling

Hvorfor er der et mellemrum i midten af Salli Sadelstolene?

Hullet gør det muligt for dig at vippe bækkenet fremad, ind i dens naturlige stående stilling uden at føle tryk i kønsområdet. På en enkeltstykke sidder trykket ofte så meget, at personen vipper bækkenet bagud, og så bliver ryggen rundet.

Ud over at stolen er mere behagelig at sidde på, forbedres sundheden i underlivet for begge køn gennem forbedret kredsløb og nervefunktioner. Mellemrummet gør også stolen kølig og godt ventileret.

Hvorfor skal Salli Sadelstol ledsages af et bord der er højere end normalt?

For at få det naturlige svaj i lænden sidder brugeren 15-20 cm højere på en Salli-stol end på en traditionel stol. Hofterne og knævinklerne er 135 grader i stedet for de 90 grader på traditionelle stole, hvilket gør positionen højere.

Vi anbefaler kraftigt, at der bruges et justerbart bord sammen med Salli Sadler. Et elektrisk justerbart bord kan justeres til at sidde og stå, læse og skrive samt til forskellige personer.

Kan drejemekanismen i Swing- og SwingFit-modellerne låses?

Mekanismen kan ikke låses i en bestemt position, men følsomheden af bevægelsen kan justeres. Drejesædet følger kroppens bevægelser og aktiverer de dybe rygmuskler. Drejningen er ikke så mobil, som man kunne forestille sig og sædet bevæger sig ikke “af sig selv”. Det følger kun brugerens bevægelser.

Se, hvordan du justerer svingmekanismen.

Bør jeg sidde lavere på en drejestol end på andre Salli Sadelstol modeller?

På drejestolene sidder brugeren lidt lavere end på andre modeler, fordi fødderne skal være solidt plantet på jorden og knæene skal være elastiske. Sidder man for højt, føles stolen usikker. Det anbefales at vænne sig til stolen ved at sidde en hel del lavere end man normalt ville sidde på en sadelstol. Når man har vænnet sig til drejesædet kan man indstille stolen lidt højere.

Læderindtrækket får mig til at svede – er stofbetræk en valgmulighed? Kan jeg få stolen ombetrukket?

På et 2-delt sæde bør læderindtrækket ikke få dig til at svede. Når man sidder på en ikke-opdelt stol, kan luften ikke cirkulere under balderne og dette gør, at man sveder.

Stolen kan også polstres med kunstlæder eller uldstof, eller du kan købe et læder- eller stofbetræk til sædet. Sædet kan også polstres med dit eget stof, så længe stoffet er holdbart nok. Se på polstringsmaterialerne.

En gammel stol kan ompolstres; aflever stolen til din forhandler for ompolstring.

Se vejledningen til at vedligeholde din Salli.

Min nye Salli Sadeltol er lige ankommet. Hvilket værktøj skal jeg bruge til at samle den?

Tillykke med dit fremragende valg! Det kræver ikke værktøj at samle stolen. Stolen har kun 3 dele og er meget let at samle. Hvis du får din stol om vinteren, skal gascylinderen opvarmes til stuetemperatur, før stolen samles.

Jeg har brugt min Salli Sadelstol i 10 år og jeg er stadig tilfreds med den. Dog er hjulene ikke så mobile som de var engang, og det er vanskeligt at bevæge sig rundt på stolen. Hvad skal jeg gøre?

Hjulene slides med tiden. Ofte slides de af sand og støv mellem gulvet og hjulene, så stolen ikke så let kan bevæge sig. Vi anbefaler, at du skifter hjulene hvert 5. år for at holde stolen rullende.

Du kan få reservedele fra din lokale forhandler eller ved at besøge Sallis webshop – du kan købe hjul her.

Breddejusteringen på min MultiAdjuster/SwingFit sidder fast. Hvordan kan jeg løsne den?

En stram nederdel forhindrer dig i at sidde i den sunde ridelignende position, hvor du holder dine fødder på siderne.

Hvis justeringsmekanismen er stram, så slå hårdt på den med håndfladen et par gange. Slå mod højre set fra bagsiden af stolen. Håndtaget behøver ikke at blive presset helt hen i den endelige position. Det er nok, hvis det får fat og sædets dele sidder fast. Pres ikke sædets dele sammen med dine lår, når håndtaget er låst for det kan medføre, at det sætter sig for stramt fast. Rejs dig altid fra stolen når bredden skal justeres.

Kan jeg bruge en nederdel på en Salli Sadelstol?

En stram nederdel forhindrer dig i at sidde i den sunde ridelignende position, hvor du holder dine fødder på siderne. En løs og elastisk eller en wrap-around nederdel muliggør stillingen, hvor du bevarer en god kropsholdning og en god fornemmelse hele dagen.

Tøj der er for stramt, anbefales ikke til stillesiddende arbejde, for det svækker blodomløbet.

Stolen trykker ubehageligt på testiklerne. Har jeg den forkerte stolemodel?

Mænd bør bestemt bruge de 2-delte Salli-stole. På grund af mellemrummet i midten kan stolen ikke trykke på kønsdelene og dermed kredsløbet og nervefunktionerne i området bliver således ikke forstyrret. På en 2-delt stol kan mænd også vippe bækkenet fremad for at danne det svaj i lænden, som giver en god kropsholdning. På Salli SwingFit og Salli MultiAdjuster kan bredden af mellemrummet justeres.

Jeg har brugt min Salli Sadelstol i en måned og mine balder føles stadig ømme. Hvad kan jeg gøre?

Tiden gør selv gode stillinger skadelige, så det magiske ord er afveksling: skift stilling, brug drejesædet på Swing-modellerne og arbejd stående i et stykke tid. Afprøv højde-, hældnings- og breddejusteringer for at finde den, der er bedst for dig. Vi kan ikke stå i timevis i nøjagtig den samme stilling og det samme gælder for at sidde. Kroppen har brug for bevægelse og afveksling.

Det kan også være, at det tager dig lidt længere tid at vænne dig til stolen – giv ikke op!

Kan jeg afprøve Salli Sadelstolen før jeg køber den?

Du kan afprøve stolen i et par uger, særligt hvis du ikke har brugt en sadelstol før. Hvis du er en erfaren sadelstolsbruger, kan du afprøve Salli-stolen i en kortere periode eller bare begynde at bruge Salli-stolen uden afprøvning. Udfyld formularen Prøv gratis, og vores Salli-ekspert kontakter dig hurtigst muligt.

Når du får din prøvestol, skal du sørge for, at du sidder korrekt.

Findes der reservedele til Salli-stole?

Ja, vi har et bredt udvalg af reservedele og tilbehør. Kontakt venligst din lokale forhandler eller besøg Sallis webshop.